TREBLAD - TRILLIUM
Fotos: © Nethaven.dk/BSFOTO:DK
Flerårig/staude
Familie: Liliaceae - liljefamilien
Antal arter: ca. 50
Oprindelse: Nordamerika, Østasien
Højde: ca. 15-50 cm
Farver: hvid, rosa, rød, gul
Blomstringtid: maj-juni
Lysforhold: Halvskygge, skygge
Jordbundsforhold: let fugtig, humusholdig - skovbundsplante
Formering: Frø (svær)
Vækst: langsom
Anskaffelse: Specialplanteskoler, internettet
Trillium er en yndig lille skovbundsplante. Det danske navn treblad angiver, at den har 3 blade på hver stilk, 3 bægerblade, 3 kronblade og 3-delt frugt.
Den vokser langsomt, men kan med tiden godt blive til en lille klump. Den trives bedst i skyggen i fugtig jord. Den er vinterhårdfør. Der findes mange arter. De arter, der vises i fotoserien er hvid og rosa Trillium grandiflorum, hvid Trillium cernuum og rød Trillium erectum.
På nettet kan man finde flere private hjemmesider med mange forskellige arter - se link nedenfor.
Trillium er anskaffelsesmæssigt i den dyre ende. Den kan fås på specialplanteskoler og kan tages hjem over internettet fx fra Holland.
Se fotoserie af T. grandiflorum, T. erectum og T. cernuum her.
Link til privat side med Trillium - fx Gunhild og Thorkild Poulsen her.
Flora, 11-6-2010